Først hovedrummet, som kan tilgås ved at åbne bagpanelet på tasken. Som det er sædvanligt med kameratasker, indeholder denne en række skillevægge, der fastgøres til hovedrummets vægge og til hinanden via velcro. Der er to lange skillevægge, der løber top til bund af rummet for at dele tasken i tredjedele og tre korte, der kan bruges til at dele tredjedele. Ved at tilføje en fjerde skillevæg fra kameratasken, jeg trækker mig tilbage til fordel for denne, var jeg i stand til at give mig selv et 2x3 gitter til at holde min D3300's krop (jeg er nødt til at skrue håndledsremmen af ​​og drapere den over andre rum), fire linser og en linsekugle. De forskellige størrelser af beboerne i de forskellige rum har en tendens til at presse mod hinanden, og forbindelserne på de forskellige skillevægge kan være lidt upræcise, men alt virker godt nok. Hver enhed er tæt nok til, at den ikke bliver overfyldt, men ikke så stram, at den ikke let kan fjernes. Den sidste tredjedel af rummet, der dannes ved indsættelse af de lange skillevægge, kan ikke opdeles, da materialet på den side af posen ikke vil acceptere velcro. Resultatet er et ret stort rum, der kun er nyttigt for mig som et område til opbevaring af diverse tilbehør, der kan glide lidt rundt. Jeg bruger normalt ikke en speedlight, men hvis jeg gjorde det, ville den nok passe ind i dette rum ret nemt. På siden af ​​denne væg er der to meget små velcro-kamre, der hver især kan rumme næsten et batteri. (Meget praktisk for mig, da jeg har tre med mig: en på kameraet og to i reserve på et givet tidspunkt.) Mest bemærkelsesværdigt er der to lommer, der er gode til at opbevare et par fladt tilbehør som mine grå kort og et par billig plastik filternøgler, som jeg troede ville være klogt at have i lommen. Disse tasker er meget løse, og alt i dem glider helt sikkert ud, hvis posen tippes. Der er et separat rum bag disse lommer. Bunden af ​​dette rum er dannet af en anden skillevæg med velcro. Så hvis du virkelig vil, kan du fjerne disse og få adgang til dem, mens hovedrummet er åbent. Du skulle dog skille så meget ad, at det bare ikke er besværet værd. Dette separate rum er tilgængeligt via en lynlås, der løber kun et lille stykke ned langs siden af ​​tasken (yderligere viser, at dette er beregnet til at blive behandlet som et separat rum). Med undtagelse af en nøglebrik, der kan snappes af en strop, er der intet i dette rum, der ville tilføje forankring eller stabilitet til noget, du vælger at opbevare her. Der er heller ingen polstring på toppen og siderne af rummet. Så der er næsten intet fotoudstyr der, som jeg ville stole på. Hvilket egentlig ikke er et problem, da alt, hvad jeg plejer at have i mit sæt, passer i hovedrummet. Da jeg bruger min kamerataske som en personlig genstand, når jeg flyver, forventer jeg at bruge denne plads til at opbevare forskellige småting, der ikke skal opbevares sikkert, og som jeg måske skal have adgang til på et fly eller i en terminal. Det vil være en god afveksling at proppe sådan noget i mine lommer. Men ellers planlægger jeg at lade dette stå tomt. at bruge denne plads til at opbevare forskellige småting, som ikke skal opbevares sikkert, og som jeg måske skal have adgang til på et fly eller i en terminal. Det vil være en god afveksling at proppe sådan noget i mine lommer. Men ellers planlægger jeg at lade dette stå tomt. at bruge denne plads til at opbevare forskellige småting, som ikke skal opbevares sikkert, og som jeg måske skal have adgang til på et fly eller i en terminal. Det vil være en god afveksling at proppe sådan noget i mine lommer. Men ellers planlægger jeg at lade dette stå tomt. Indersiden af ​​taskens bagklap, den del du åbner for at få adgang til hovedrummet, har en meget stor lomme, der kan rumme en bærbar computer. Så stor som denne taske er, er den ikke stor nok til min computer (hvilket er fint; jeg rejser meget sjældent med min computer i disse dage). I det mindste med konfigurationen af ​​den kamerataske, jeg bruger, ville jeg være meget bekymret for, at det ville risikere at knuse den og/eller noget af fotograferingsudstyret ved at sætte en computer i. Men jeg har svært ved at se en andens computer derinde. Lynlås hovedrummet op igen, fold en stor klap over toppen af ​​tasken og fastgør klappen med en krog. Disse kroge ser ud til at holde klappen på plads sikkert nok og er heller ikke for svære at afkroge, men jeg kan virkelig ikke se den fordel, de tilbyder i forhold til et mere konventionelle par spænder. Nu hvor posen er lukket, identificerer jeg de fleste af mulighederne for forbedring. Ud over den forvirrende kroglukning er der vist nogle mærkelige stropper. De fleste er nemme at fjerne, og resten er diskret nok. Men hvilken funktion de skal opfylde, er mig en gåde. Der er et par løkkestropper i bunden af ​​tasken, som har plads til et stativ, og det sætter jeg bestemt pris på. Før dette blev almindeligt med kameratasker, var jeg nødt til at bære mit stativ separat, når jeg havde brug for det, og det var så irriterende, at jeg ofte bare efterlod det. Der var mange lejligheder, hvor jeg stødte på et miljø, der ville have krævet et stativ og måtte give afkald på skuddet i stedet for. Men bortset fra stativstropperne og en lomme med en elastisk toplukning til en vandflaske, er der ingen måde at gemme noget på ydersiden af ​​tasken. Ikke en eneste lynlåslomme af nogen størrelse, selvom der er masser af steder, hvor sådan noget ville passe fint. Det virker som spild. (Hvad der i starten ligner en ret stor lynlåslomme, er blot et vindue ind i kamerataskens hovedrum, uden velcro på siden, hvor jeg hopper rundt om mit forskellige tilbehør. Jeg tror aldrig, jeg får brug for så hurtigt adgang til dette rum, hvis jeg nogensinde har brug for noget hurtigt ved hånden, opbevarer jeg det i den separate lynlåslomme i stedet.) Ellers er skulderstropperne justerbare over en bred vifte, så jeg tror næsten alle vil finde en behagelig længde. Det gjorde jeg bestemt; og når jeg siger, at jeg synes, det er behageligt, er det en, der ikke har båret en rygsæk mere end et par gange, siden jeg gik i gymnasiet. Selvom jeg har fundet et par ting, jeg ikke kan vælge imellem, er faktum, at denne taske gemmer alt mit fotograferingsudstyr i et rum, der er kompakt, men stadig mere rummeligt end en mere konventionel kamerataske over skulderen. Den er behagelig og nem at have på, og jeg forventer ikke nogen reelle problemer med den. Det eneste, jeg ikke kan vurdere lige nu, er, hvor let det passer under et flysæde. Jeg forventer ikke nogen problemer der, men vil opdatere denne anmeldelse, hvis det er nødvendigt næste gang jeg flyver.