I dag er de fleste fordele ved et UV Haze-filter at beskytte frontelementet på et kameras objektiv. Der er også en vis uklarhedskorrektion, men filmbehovet for blå reduktion er ikke et tilfælde med digitale kameraer. Den større grund er, at efterbehandlingssoftware i dag har evnen til at filtrere så meget dis, som fotografen ønsker, hvilket er noget, ingen UV-filter kan gøre. Behovet for beskyttelse er reelt. Selvom det betyder, at dine linsers frontelementer ikke bliver snavsede eller sprøjtede, spiller disse filtre en rolle. Jeg havde dette filter på, da jeg tog et fejltrin og sprøjtede ned i en lille flod og gennemblødte kameraet. Jeg havde det meget bedre med min klodsethed, da jeg vidste, at jeg ikke behøvede at klare det delikate arbejde med linserengøring, når jeg kom hjem. Et filter i lysbanen skal dog være af høj kvalitet, ellers vil det forringe billedet. Jeg har langt fra et laboratorium, hvor jeg kan teste glas her. Den bedste test, jeg tænkte på, var enkel. Jeg ville tage et identisk billede med og uden filteret på og derefter sammenligne for at se, om jeg fandt nogle problemer. Ja, det er groft, men det er hvad jeg har. Se venligst det medfølgende billede. For at skabe dette placerede jeg kameraet på et stativ, indstillede eksponeringen manuelt som et bedste gæt og tog derefter to billeder - et med og et uden dette filter. Jeg tog RAW-billederne, klippede vilkårligt et stykke fra det ene og indsatte det på det andet. Begge er mærket. Jeg sammenlignede derefter de to, idet jeg koncentrerede mig om det område, hvor de blev forenet. Jeg har tegnet en sort streg ved den omtrentlige placering af sammenføjningen. Jeg foretog ingen efterbehandling af nogen art. Dette er RAW-billederne (DNG) direkte fra kameraet, der kun er konverteret til JPEG til udstationering her. Jeg gjorde mit bedste pixel-kig på begge billeder og fandt ingen som helst forvrængning fra dette filter. Med andre ord, den gør lige hvad jeg vil og har nu fået en plads på min linse.